Home
Business Lift Off - Handelsgymnasiet Turøgade Aalborg

Er du interesseret i iværksætteri,
og overvejer du at etablere din egen virksomhed på et tidspunkt?


Business Lift-Off er et miljø, hvor der gennemføres forskellige frivillige aktiviteter omkring iværksætteri.


Hvad kan vi gi' dig, spørger du?

Her kan du du få sparring af et team af motiverede undervisere, som har rigtig god erfaring inden for forskellige grene af iværksætteri.


Business Lift-Off er både til dig, der gerne vil inspireres til at etablere din helt egen virksomhed, for dig, som har en ide´- men mangler vejledning til at få projektet på benene og for dig, som er ude efter staldtips og -tricks til en virksomhed, som allerede kører.


Har du brug for akut vejledningshjælp – eller har du blot lyst til at få vendt noget, så har du altid mulighed for at fange én af inspiratorerne fra Business Lift-Off. Du skal blot skrive til blo-ah@ah.dk


Vi er til for dig, og intet spørgsmål er for lille til, at vi vil gøre vores bedste for at guide dig på rette spor.



Business Lift-Off er Handelsgymnasiet Aalborgs helt eget start-up miljø. Business Lift-Off giver deltagende elever mulighed for at få vejledning, tryghed/nærhed og fysiske rammer for egen virksomhedsopstart (start-up). Uanset valgt studieretning har eleverne i Business Lift-Off mulighed for at afprøve både sig selv og HHX-fagene i praksis. Deltagelse i Business Lift-Off foregår frivilligt og baserer sig derfor helt på elevernes egen vilje til at agere foretagsomt og på deres motivation for at starte egen virksomhed.


I Business Lift-Off tror vi på, at frivillig træning af innovative kompetencer kan give eleverne både universelle og globale fordele. Desuden er viden mest værd, når den omsættes til praksis – og praksis gør bare teori meget mere forståeligt.


Business Lift Off - Aalborg Handelsgymnasium -Turøgade 1 - 9000 Aalborg   Email: blo-ah@ah.dk